Livsstil

Find de bedste bideskinner

bideskinne

Vil du gerne af med spændingerne i kæberne eller den tilbagevendende hovedpine? Så bør du prøve en bideskinne. Den bedste bideskinne er en bideskinne, der støbes efter dit tandsæt – men det behøver hverken at være dyrt eller besværligt.  

Du kan tage til tandlægen og blive mange tusinde kroner fattigere, hvis du gerne vil have en bideskinne. Men du kan også bestille et støbesæt til hjemmebrug til en brøkdel af prisen og lave din bideskinne derhjemme i ro og mag.  

Hvad er en bideskinne? 

Tusindvis af danskere skærer tænder om natten. Det er bare ikke alle, der er klar over det. Tandskæren er nemlig sjældent noget, du selv vågner af om natten. Derfor kræver det enten, at en partner gør dig opmærksom på problemet, eller at du er klar over symptomerne.  

Symptomerne på tandskæren eller tandpres er: 

  • Træthed 
  • Ømhed i kæbepartiet 
  • Hovedpine og migræne  
  • Øget slid på tænderne  

Der vil typisk være en hørbar lyd om natten, hvis du skærer tænder, men du vil sjældent vågne af den selv. Det kræver derfor en sovepartner – der ikke sover alt for tungt – at opdage lyden.  

Hvordan finder jeg den bedste bideskinne? 

Det vigtigste ved at købe en bideskinne er, at den passer til din mund og dit tandsæt. Det vil sige, at du sjældent vil få særlig meget glæde af en standard bideskinne, der er designet til at passe en gennemsnitlig mund. Munde og tænder er nemlig 100% unikke, og derfor vil en standard bideskinne aldrig sidde 100% godt. 

Derimod skal du vælge bideskinner, der skal støbes efter din mund. Her får du en skinne med, som bliver støbt efter din mund og dine tænder ved hjælp af varmt vand. Det er hurtigt og nemt – og du er sikker på at få en bideskinne, der passer dig. Er du bosat i Sverige, kan du sammenligne bideskinne priser her.

Bideskinner udviklet i EVA-plast, har vist de bedste resultater og at de passer minimum 95% af alle. Inden første gangs brug blødgøres den ved hjælp af kogende vand, så du kan støbe dit tandaftryk direkte i skinnen. Det sikrer en – for de fleste – bideskinne, der passer perfekt. 

Hvorfor skærer man tænder? 

Der er endnu ikke forskning, der kan svare endegyldigt på, hvorfor nogle skærer tænder, og andre ikke gør. Der kan dog være faktorer, der i perioder trigger tandskæren og tandpres som f.eks. stress, koffein og visse typer af medicin.  

Skærer du tænder – og er du i øvrigt sund og rask – kan du prøve at skære ned for koffeinen og overveje, om du er stresset.  

Tandskæren kan også i nogle tilfælde være en følge af sygdom eller hjerneskade, f.eks. i forbindelse med en ulykke.